Terassevarmere

Terassevarmere fås i utroligt mange afskygninger herhjemme og det kan være svært at finde ud af hvad der er det bedste til netop din terasse, havestue eller balkon. Det skulle du meget gerne blive klogere på, når du har læst dig igennem denne artikel.


terassevarmer

Terassevarmere med gas

Man kan få terassevarmere, som drives via gas. De kan varme utroligt meget og er gode til de kolde efterårsaftener og sommeraftener, men til gengæld er de dyre i brug og fylder meget. Derudover skal man være opmærksom på sikkerhedsforanstaltninger osv. En terassevarmer med gas må aldrig anvendes indendøre. En terassevarmer på gas, afhængig af størrelse, vil koste ca. 10-15 kr. i time at benytte, hvilket er i den absolut dyre ende af skalaen rent driftsmæssigt. Det skyldes, at den blot udnytter ca. 40% af energien i gassen til at danne varme, hvilket ikke er særligt effektivt.



Terassevarmere på el

Terassevarmere, som drives af el, er generelt mindre miljøbelastende end dem, som drives af gas. Derudover er de også mere mobile, da man ikke skal flytte rundt på en gasflaske også, men altså blot finde en stikkontakt, som stikket kan side i. Derudover fås el terassevarmere også til montering på væg, under markiser og mange andre afskygninger.

El terassevarmere fås også med forskellig teknologi. Her kan man vælge imellem følgende forskellige typer af terassevarmere:

  • Reflektor
  • Infrarød
  • Halogen
  • Tungsten

Alle typer af teknologier er forskellige, som vi forklarer enkeltvis nedenfor. Udover hvordan de varmer, så svinger effektiviteten på dem også fra 40% til 90% udnyttelse af energien fra strømmen.


Reflektor terassevarmer

Her kommer varmen fra et indbygget varmelegeme, som stråler ud på et blank stykke metalplade, som herefter reflekterer varmen ud. Den blanke plade, som reflekterer varmen, kaldes en reflektor. Det er en lidt ældre teknologi og er ikke så effektiv, som terassevarmere med nye opvarmningsmetode. Årsagen er at reflektor terassevarmeren bruger en masse energi på at varme luften op omkring sig. Gasvarmere er også af typen reflektor.


Infrarød terassevarmer

Den infrarøde terassevarmer varmer op via infrarøde stråler, som varmer op de genstande eller personer op, som de rammer. Det kaldes også for en kortbølge terassevarmer. De kan både fås som fritstående modeller eller modeller til ophængning på væg, loft eller under en overdækket terasse eller udestue. Luften varmes ikke op ad den infrarøde terassevarmer, i modsætning til f.eks. en reflektor terassevarmer. Altså er den infrarøde terassevarmer en af de mest effektive typer.


Halogen terassevarmer

En halogen terassevarme fungerer i princippet på samme måde, som en infrarød terassevarmer. Dog skaber en halogen terassevarmer langt mere lys end en infrarød terassevarmer. Derfor er halogen terassevarmeren altså ikke lige så effektiv varmemæssigt, men til gengæld skaber den meget mere lys, som også kan være hyggeligt om aftenerne. Men hvis man skal skabe samme varme med denne model, så skal man altså bruge næsten dobbelt så meget strøm, som ved en infrarød terassevarmer.


Tungsten terassevarmer

Du får et mere svagt gulligt skær fra en tungsten terassevarmer, men ellers opnår du samme effektivitet og varme, som fra den infrarøde terassevarmer.



Du kan læse mere om terassevarmere hos Bolius videncenter her https://www.bolius.dk/terrassevarmer-hvilken-skal-du-vaelge-8180

Find de billigste priser på brænde lige nu.

Brænde

Find de billigste priser på træbriketter lige nu.

Træbriketter

Find de billigste priser på træpillerlige nu.

Træpiller